Privat skole med tosprogede elever
Uddannelsesinstitutionerne i sine forskellige former og mål har gennem tiden haft en betydelig rolle i samfundets udvikling og præget dets karakter markant. For de er ikke bare et sted, hvor man alene udvikler sine faglige kompetencer, men også sociale, personlige, praktisk-musiske og kulturelle kompetencer. Ikke desto mindre har uddannelsesinstitutionerne været påvirket af den politiske, sociale, kulturelle udvikling samfundet hele tiden undergår.
I takt med den tilstrømning af borgere fra andre lande til Danmark, har samfundet stået for den udfordring det er at være et sted for alle. Alt tyder på, at samfundet bevæger sig hen mod at være et flerkulturelt samfund. Dette faktum har givet uddannelsesinstitutionerne en ny og uvant dimension og rolle.
Midt i denne forandring står Al-huda skolen, som en privat skole med hovedsagelig tosprogede elever, med et stort ansvar over for forældrene og deres forventninger til deres børn, og samfundet og dets krav til sine borgere. Et ansvar som skolen agter at leve op til.
På baggrund af disse har skolen udarbejdet sit pædagogiske grundlag og vision for skolens virksomhed. Disse udmøntes i det følgende:
Identitet
I et samfund med en hel anden kulturbaggrund end elevernes har skolen den opgave at bygge bro mellem de to kulturer. Dette skal forstås på den måde, at gøre eleverne bekendte med de grundlæggende elementer af den danske kultur, at de uden at føle sig splittet kan begå sig i det danske samfund. Men det skal ske under hensyntagen til deres egne kulturelle værdier. Det handler med andre ord om at finde en balance mellem elevernes egen individualitet, hvor for eksempel deres eget modersmål spiller en væsentlig rolle, og så det danske fællesskab, som de også skal være en del af.
Mange tosprogede børn og unge vokser op med en følelse af at være splittet mellem to kulturer. Det er skolens mål i samarbejde med forældrene at give eleverne redskaber til at integrere begge kulturer i én kulturel identitet, der udruster dem til at være velfungerende medaktører i det danske samfund uden at de føler at de behøver vende deres baggrund ryggen.
Elevernes identitet som muslimer skal bevares. Den muslimske identitet som forældrene ønsker at videreføre bygger bl.a. på,
- at eleverne får den ”rigtige” og ikke fordrejet opfattelse af Islam, dvs. med afstandstagen fra ekstremistiske holdninger og tanker.
- at gøre eleverne i stand til at kunne indgå konstruktivt og positivt i sammenhænge med andre mennesker, der har meninger og holdninger, der er langt fra deres egne.
- at eleverne får indsigt i andre trosretninger end deres egne
- at eleverne deltager aktivt i det danske samfund og præger det på en positiv måde
Undervisningen
Skolen udgør et mellemled mellem eleverne og deres videre forløb i uddannelsessystemet. Dette indebærer at tilegne eleverne faglige, sociale og personlige kompetencer, der forbereder dem til at kunne klare sig i det videre uddannelsesforløb. Det stiller krav til undervisningsmetoderne og former, og der lægges vægt på fagligheden.
Skolens holdning er, at undervisningsmetoderne og former skal være inspirerende, motiverende og varierende, samt at selve undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov, hvilket så betyder at der lægges stor vægt på undervisningsdifferentiering.
Med inspirerende, motiverende og varierende undervisning mener vi en undervisning, hvor eleverne får mulighed for oplevelse og fordybelse, som skal vække deres lærelyst og giver dem erfaringer de kan bygge videre på, og som baner vej for at kunne tage stilling og handle. Desuden skal undervisningen lægge op til såvel gruppe som individuelt arbejde, hvor projektarbejde prioriteres, og hvor der lægges vægt på tværfaglighed på tværs af klassetrin og fag med særlig vægt på samarbejde dansk og arabisk imellem. Samtidigt skal den kendsgerning, at største del af eleverne taler samme sprog udnyttes.
Undervisningen skal kort sagt medvirke til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.
Planlægning af undervisningsforløb, skoleaktivitet eller andet udviklingsarbejde skal konstrueres på tre grundsten, nemlig, fastlæggelse af mål, handleplan (indhold og metode) og valg af egnet evalueringsmetode. Evaluering bruges her til at overveje, hvad der skal ændres og forbedres næste gang, og hvad der skal fastholdes. Hermed bliver evalueringen et værktøj for skolen og lærerne til løbende at udvikle egen praksis, og til den løbende justering af arbejdsprocessen.
Arbejdet med evaluering giver skolen mulighed for at dokumentere, i hvilket omfang planerne bliver gennemført og de fastlagte mål nået. Det giver også skolen og lærerne mulighed for at dokumentere den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Formålet med at evaluere er i denne sammenhæng at anvende dokumentationen som grundlag for ligeværdigt samarbejde og dialog – og ikke til at kontrollere og have mistillid til nogen.
Der er forskellige evalueringsmetoder at vælge i mellem. Under alle omstændigheder gælder det, at evalueringsmetoderne skal tilpasses de mål, der opstilles.
Håndtering af konflikter, uro i klassen, disciplin
Konflikter eleverne imellem bør altid løses via dialog, hvor læreren hvis det er nødvendigt kan optræde som konfliktløser, men målet er at eleverne selv lærer at løse konflikter med hinanden på en konstruktiv og respektfuld måde.
Uro i klassen er et problem der er meget omtalt i tiden. Ved uro i klassen er det essentielt at man ved løsningsmodeller for den enkelte klasse søger at belyse årsagen til uroen. Eleverne bør her inddrages i en dialog omkring problemet og i denne proces lægges der vægt på at eleverne forstår de faglige som sociale konsekvenser af uro i klassen. Målet bør altid være at inddrage elever såvel som forældre i denne proces, således at eleverne gerne skulle opnå en erkendelse og forståelse af at de konsekvenser det kan have i sidste ende kun rammer dem selv. Dette skulle gerne udmunde i en større motivation hos eleverne for at medvirke til at forbedre deres eget undervisningsmiljø. Dette er naturligvis en proces der tager tid og bør anskues som en naturlig del af det at forberede og giver eleverne redskaber til at kunne tage et stadigt større medansvar for deres egen læring og deres rolle som medaktør i et socialt fællesskab.
Disciplin er et aspekt i såvel faglige som sociale sammenhænge. Det er målet at eleverne udvikler gode arbejdsvaner og en konstruktiv arbejdsdisciplin. Eleverne skal bevidstgøres omkring deres egen arbejdsmoral og hjælpes til at udvikle arbejdsvaner der støtter og styrker deres faglige udvikling. Det er vigtigt at eleverne tages aktivt del i denne proces og at læreren hele tiden lytter til eleverne og støtter og hjælper dem i denne udvikling.
Skolen ud ad til
Al-huda skolen er en institution der bygger på Islamiske principper. I dag hersker der dog blandt mange stor forvirring og uenighed om hvad dette indebærer. Set i lyset af dette er det vigtigt at understrege, at Al-huda skolen tager skarpt afstand fra al form for ekstremisme, det være sig terroristiske aktioner og ekstremistiske eller overskridelse af fundamentale menneskerettigheder. Skolen tolererer derfor selvsagt ikke, at nogen der er en del af skolens hverdag, det være sig elever, forældre, lærere eller andre ansatte, sympatiserer med ekstremistiske holdninger eller grupper der udtrykker sådanne.
En skole kan anses som et mini-samfund i samfundet og det er Al-huda skolens ønske at afspejle det demokratiske samfund den er omgivet af. Vores elever skal forberedes til at indgå i et demokratisk samfund på lige fod med andre, til at deltage aktivt og positivt i det fælles ansvar de har som borgere i det danske samfund.
Det er skolens klare holdning at elever såvel som andre bærer et ansvar, ikke kun for dem selv, men også for det samfund de er en del af. Det faktum at de har en anden kulturel baggrund og en anden tro end flertallet i Danmark anses på ingen måde som en forhindring i denne sammenhæng, men tværtimod en styrke idet de kan bidrage til at Danmark som det multikulturelle samfund det er på vej til at blive, udvikles til et sted hvor mennesker på tværs af kultur og tro kan leve sammen og indgå i et socialt fællesskab. Et fællesskab hvor venskaber og bånd knyttes og hvor åbenhed og indsigt i hinandens normer og værdier mindsker den angst for det fremmede og ukendte der alt for ofte resulterer i splittelse og mistro til hinanden. Skolen forventer at alle der er en del af skolen tager aktivt del i denne proces, både i og uden for skolens regi.