Al-Huda Skolens slut- og delmål
A. Skolens slutmål, delmål og undervisningsplaner
Skolen følger i sit virke Fælles Mål i alle fag. På baggrund af disse samt skolens formål og værdigrundlag udarbejdes undervisningsplaner for alle klassetrinene i alle fag. Normalt gælder undervisningsplanerne for et helt skoleår. En undervisningsplan indeholder blandt andet mål for undervisning, undervisnings og evalueringsmetoder samt tværfaglig-, projekt og emneforløb. Desuden skal det sikres at tilrettelæggelse af undervisningen imødekommer den enkelte elev på en sådan måde, at det fremmer Elevens Alsidige Personlige Udvikling.
B. Stå mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen
Undervisningsplanerne udarbejdes i starten af skoleåret og de tages efterfølgende til vurdering i forhold til slut- og trinmål i samarbejde mellem ledelse og de pågældende lærere. På denne måde sikres det at undervisningen på skolen lever op til kravene. Derfor vurderes det at skolens undervisning står mål med folkeskolens undervisning.
C. Frihed og folkestyre
I Friskoleloven §1 stk.2 hedder det, at skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Dette sikres bl.a. ved at skolens elever deltager i beslutninger om skolens virke via skolens elevråd. Desuden medvirker skolens elevråd i opfølgning på Undervisningsmiljøvurderingen.
Gennem den undervisning eleverne modtager og den praksis de møder på skolen opnår eleverne viden og kundskaber, der forbereder dem til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Eksemplerne for at eleverne har opnået godt udbytte i forhold til at leve i et samfund med frihed og folkestyre er mange.
Til dagligt og i forskellige sammenhænge praktiserer eleverne direkte eller indirekte deres ret til at vælge, bestemme, have medindflydelse samt ytre deres holdninger, som alt sammen er essentielle bestanddele i et demokratisk samfund.
Et nyere eks. er at skolens sociale plan og aktivitetsplanen for næste skoleår bliver ændret efter elevernes ønske om faste sociale dage og aktivitets dage. Eleverne deltager desuden aktivt ved afstemninger til valg af bl.a. emner, udflugter, elevrådsrepræsentanter osv. og udviser respekt samt accept for flertallets beslutning.
Desuden er eleverne bevidste om hvad det betyder at have medansvar, at lytte til andre, at vise respekt for forskelligheder samt at indgå i fællesskaber osv. som alt sammen er med til at styrke deres medborgerskabsfølelse.
D. Elevernes udbytte af undervisningen
I skoleår 2010-2011 har skolen afholdt terminsprøver for overbygningsklasser samt midtvejsevaluering for øvrige klassetrin i alle fag. Til standpunktsgivning har skolen anvendt henholdsvis 7-trinsskalaen og bedømmelsesbetegnelser såsom udmærket, meget tilfredsstillende, tilfredsstillende osv. Skolen har anvendt afgangsprøver fra tidligere årgange. Resten af prøverne var selvproducerede.
Denne evaluering har vist at elevernes udbytte af undervisningen i dansk varierer mellem jævn tilfredsstillende og meget tilfredsstillende. Desuden strækker udbyttet af undervisningen i matematik sig mellem tilfredsstillende og meget tilfredsstillende. Det kunne også konstateres for en gruppe elever, at deres udbytte af undervisningen ikke tilfredsstillende. For denne gruppe elever har skolen tilbudt ekstra undervisning samt henvist til lektiehjælp. Skolen har desuden indgået skriftlige aftaler med forældrene om at hjælpe deres børn og har afholdt månedlige opfølgningssamtaler for at sikre sig at aftalerne bliver overholdt.
E. Skolens underretning af forældre
Gennem skole-hjem samtaler som afholdes 2 gange om året underrettes eleverne og forældrene om skolens syn på elevernes udbytte af skolegang. Skolen mener, at dette giver såvel elever som forældre et operativt og retvisende billede af elevens skolegang.