Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
P.P.R. står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. PPR er et tilbud til børn, forældre, pædagogisk personale mv., der er bekymrede for et barns udvikling.
Hvad er Pædagogisk Psykologisk Rådgivning?
- PPR undersøger, rådgiver og vejleder om skoleelever, der har behov for specialpædagogisk bistand.
- PPRs personale består primært af psykologer og tale- og hørepædagoger.
Primære arbejdsopgaver
- At rådgive og vejlede skole og hjem
- At rådgive om specialundervisning, der træder i stedet for eller supplerer almindelig undervisning
- At rådgive og vejlede om overflyttelse til specialskoler
- Desuden har PPR en række opgaver indenfor førskoleområdet.
Rådgivning og vejledning sker ved, at PPR efter forældrenes samtykke undersøger og vurderer den enkelte elevs faglige, personlige eller sociale problemer og herefter giver forslag til hvordan problemerne kan afhjælpes.